Galleri / 2009 Galleri

2009 Galleri

I 2009 var emnet .....

Julen varer lige til påske.... men indimellem kommer fasten.

.... et værk skabt af Jan Højland og Mette Risager, som bor i Skovhuset udenfor Ålum. Sidst set i bussen til Randers. Naturligvis. Begge interesserede i kunst, men med rødder langt ind i skoven.
De har sammen skabt ideen om et værk lavet af dyrene i skovboligen. 
Se det selv og nyd de frithængende gule træer, der svæver over skovstiens endeligt..

 

Hanne Villumsen med søster

Hanne Villumsen skabte sidste år "Skovens rum" sammen med sin søster.
I år har de udvidet med en skriftestol. Her kan man trygt betro sine tanker og hemmeligheder til Moder Jord - med lidt behændighed kan man lytte til Moder Jords stemme.
"Skovens rum" sidste år er placeret lige nedenfor madpakkehuset, men kan ses endnu da det er et rent nature-værk. Hanne er at træffe på 
 Hanne.Villumsen@langaa-skole.dk  
 

Maja Bøving

Maja er kunstner, uddannet i Schweiz, men nu bosiddende i Danmark, nærmere betegnet Fasterholt ved Herning.
hun har stor erfaring i kunst som blandform men er nu aktiv i land-art-udstillingen i Ålum.
Hun har skabt værket "Kokseværk og kærlighed" som et udgangspunkt for forårets udstiling. Se også hjemmesiden www.majas-atelier.dk  og www.aquamarin.dk
 

Hanne Tempeldal

Hanne Tempeldal skabte sidste år en smuk og dejlig engel, der strålede der på skrænten ved siden af de røde juletræer. I år har hun taget sin familie med og lavet "Sværdet i Stenen", hvor beskueren er tvunget op af en bakke for at få lov at nyde synet af det "skarpe" sværd, hugget ind i stenene.
Lad fantasien arbejde med og tag turen med os andre op til kraftens centrum. Hanne er bosiddende i Svinding, er uddannet afspændingspædagog og aktiv kunstner. Se hjemmesiden hun deler med sin mand www.tempeldal.dk
 

Cyklus - naturens gang

Gitte Toft og Henrik Andersen skabte sidste år værket "knap nok", der har hængt og hvirvlet i træerne hele året. Men har i år udvidet til et interaktivt gangsystem bestående af træ skåret i skiver, som symboliserer naturens cyklus.
De er begge aldelses aktive og Gitte er senest blevet involveret i Mountainbikens glæder. De bor og arbejder begge i Ålum. www.gittetoft.dk
 

Solveig og Rina Munk-Jacobsen

Solveig Munk-Jacobsen har sammen med sin datter Rina i år planlagt at lave værket "Brændestabel". Sidste år stod de for "Æbletræ" hvor de havde fyldt et træ med haveæbler.... dog uden for årstid.
Solveig er at finde på smj@fusfriskole.dk hvor hun som lærer træder sin daglige gang. Ellers er hun bosiddende i Gjandrup, lidt udenfor Ålum, aktiv spejderleder.
Rina er Solveigs datter og har udover sin maleriske side i kunsten gang i både dans og musik.
 

Kærligt klima i Troldebo

Inger Schougaard er pilekonen i Ålum. Hun har på 2 måneder skabt en hel familie af trolde og fugle, et eventyr skabt i pil. samtidig er hun organisator for den gruppe af lokale der hjalp til med at skabe værket Troldebo.
Hendes pileudstilling kan ses udenfor hendes hus på Gl. Viborgvej, der lige så stille har forvandlet sig fra at være et neutralt parcelhus til at være en hyggelig og sjov have fyldt med figurer og former fra en verden af pil og kreativitet.
Troldebo" er beliggende i rummet i krydset i skoven, der hvor stierne mødes. Inger kan træffes på ingerschougaard@privat.dk
I år er Troldebo skabt som et varmt klimabo, hvor alle kan være til stede og mødes, som de er. Kloderne dingler og troldene griner i malerierne, der lavet så hovederne kan stikkes igennem og billederne tages.

Hjælperne er atter i år Bente, Kirsten og Vibeke, der hver har skabt deres fornemmelse for kloden.
 
 
 

Lad Stenene Tale

Erik har lavet samlingen af sten, der hedder "Lad Stenene Tale". Det er sten samlet ind fra tiden som beton-støber, der gav ham en masse stunde i diverse grusgrave, hvor han har fået skønheden i tidens mineralsamling at mærke, som han nu har valgt at dele med os andre.
Erik er tidligere økologisk jordbruger og har senest skabt sin egen lille have på trekanten på hjørnet ved kirken i Ålum, hvor alle får lov at nyde synet af hans blomstrende have vokse nænsomt op hver evigt eneste sæson.
erik er aktiv i byøkologisk forum i Randers, hvor han også hvert år kan mødes når han sælger sprøjtefri juletræer.
 

Annmari Ludvig Andersen

Annmari var sidste år aktiv med skulpturen "Kloning" samt "Sofastykket" der begge var udtryk for vores køb og smid væk kultur i forhold til skovens rene linjer.
I år har hun lavet skulpturen "Gry", der anes inde bag skovens stammer, som et udtryk for al den larm man nogen gange blot har brug for at trække sig tilbage fra.
Annmari er igangsætteren bag projektet og er indehaver af det lille Galleri Ludvig beliggende i Ålum. Se hjemmesiden på www.annmari.dk
 

Sune Bo og Karl og Karl Jørgen og Helle

Sune Bo er fotograf, digter og naturkunstner. Har udgivet flere bøger og er aktiv kunstner. Hans bøger kan ses på www.forlaget-ludvig.dk  . Sune Bo's hjemmeside er www.sunebo.dk
Karl er bosiddende i Spentrup men har sin daglige gang i skoven hvor han arbejder med alverdens forefaldende projekter.
Sammen med Helle (keramisk designer og jazz-sangerinde fra Randers www.hellewendel.dk ) og Karl Jørgen (musiker bosiddende i Ørum - spillede sidste år harmonika til åbningen) har de i år lavet installationen "Det åbne rum" der åbner op for at lege med og nyde synet af enkle skulpturer id et frie rum.
Evnen til at arbejde sammen er videregivet til beskueren der meget gerne må sætte deres eget præg på installationen.
 
Ud i Kunsten | Parker ved Skovvejen ind til Gl. Viborgvej 384, og gå ca 400m op i skoven, se efter skilte til venstre, 8920 Randers NV - Denmark | Tlf.: +45 2224 8510