Om ud i kunsten

Stien er skabt af Billedkunstner AnnMari Ludvig med støtte fra Ålum Beboerforening, med tilladelse fra FussingøStatsskovdistrikt.
 
Tanken har været at lave en sti med kunst, hvor det er ønsket at gøre gæsten i skoven nysgerrig på, hvad han/hun aner bag træerne, i skovbunden, i kronerne eller….? Er det kunst eller natur?

AnMari var oprindelig inspireret af Krakamarken og fra kunst fra de finske skove, hvor de genbruger alverdens materialer for at skabe kunst i nærmiljøet omkring dem. AnnMari overlod stafetten til en gruppe billedkunstnere og andre kunstintereesserede anført af Gitte Toft og Hanne Tempeldal

Det er et ønske om at gøre kunst tilgængeligt, men også tilføre den et ekstra pift ved at føre den ud i naturen.

Stien blev indviet i påsken 2009 og har kørt hvert år siden.

Omkring 30 frivillige har hvert år været involverede i arbejdet med at oprette kunststien "Ud i Kunsten".

Den officielle sti står, med skovens tilladelse, i perioden fra Skærtorsdag og 30 dage frem. Kunst lavet af naturmaterialer må blive stående i skoven, alt andet kunst skal tages ned efter 30 dage.
 
Alle kan deltage, amatører som professionelle, blot med et fælles ansvar overfor skoven, stien og hinanden.
 
 
Ud i Kunsten | Parker ved Skovvejen ind til Gl. Viborgvej 384, og gå ca 400m op i skoven, se efter skilte til venstre, 8920 Randers NV - Denmark | Tlf.: +45 2224 8510